DANSK SPEJDERKORPS SYDSLESVIG
Fællesskab, friluftsliv og udfordringer
Oplevelser dit barn aldrig glemmer.
Som spejder får dit barn oplevelser og minder for livet. Dit barn får nye venner. Dit barn bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok samtidig med, at den enkelte udvikler nye færdigheder og lærer nye sider af sig selv.
Fællesskab, friluftsliv og udfordringer
Som spejder udfordrer man sig selv sammen med andre. Og udfordringer er der nok af: Vi bestiger bjerge i Norge og leger indianer i det lokale krat. Vi laver bivuakker og sover med månen som natlampe. Vi tager på vandreture og rister skumfiduser. Og uanset hvad vi gør, så gør vi det hele sammen!
Spejderne har aktiviteter for børn, unge og voksne, som udfordrer og udvikler. Når vi oplever lejre, ture og aktiviteter sammen, opstår der fællesskaber. Det handler om at prøve grænser af både i det store og små. Vi bruger friluftsliv som en ramme om vores aktiviteter. Det skal både være sjovt, udfordrende og udviklende, når vi er sammen.
Dansk Spejderkorps Sydslesvig er ét af de 5 internationalt anerkendte danske Spejderkorps, som udgør en børne- og ungdomsbevægelse med over 70.000 medlemmer. Vi er del af verdensspejderorganisationerne WOSM (World Organisation of the Scout Movement) og WAGGGS (World Association of Girl Guides and Girl Scouts).
Find din lokale spejdergruppe her.