Souschef til Harreslev Børne- og Ungdomshus
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) søger en souschef med 37 ugentlige timer til Harreslev Børne- og Ungdomshus. Tiltrædelse vil være d. 15. maj 2026 eller snarest muligt. Ved samme kvalifikation foretrækkes handikappede ansøgere. Løn i henhold til gældende overenskomst med BUPL Sydslesvig.
Harreslev Børne- og Ungdomshus er en funktionsopdelt pædagogisk institution, med en fritidshjemsafdeling, klub og heldagsskole. I det pædagogiske arbejde lægger vi vægt på det faglige aspekt og at skabe miljøer hvor det enkelte barn trives og hvor medbestemmelse er et centralt element.
I fritidshjemsafdelingen er vi normeret til 195 børn og har ca 85 unge i klubben.
Souschefens opgaver er:
- At indgå i institutionens ledelsesteam i et ligeværdigt samarbejde
- Selvstændigt at varetage ledelsesopgaver, som er uddelegeret af institutionslederen
- At varetage den overordnede ledelse i institutionen ved lederens fravær
- Aktivt og konstruktivt at medvirke til institutionens kvalitetsudvikling
- Være med til at udvikle en samarbejdsform, der bygger på medbestemmelse med en synlig informationsstruktur og en demokratisk beslutningsstruktur
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog, som er fagligt stærkt og kan omsætte teori i praksis
- Kan arbejde struktureret og løsningsorienteret og er god til at bevare overblikket i en mangfoldig hverdag
- Er inspirator og visionær i det pædagogiske arbejde og brænder for at udvikle institutionens pædagogiske praksis
- Trives i udfordrende situationer og kan håndtere modvind
- Er positivt, anerkendende og empatisk i forhold til børn, unge, forældre, kollegaer og andre samarbejdspartnere
- Behersker dansk og tysk i skrift og tale og har fokus på at formidle dansk sprog og kultur
- Har solidt kendskab til mindretallets virke, her især SdU’s arbejde
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger kan tilbyde:
- En spændende souschefstilling i et godt team, samt en god løn- og pensionsordning med udgangspunkt i den gældende overenskomst med BUPL Sydslesvig.
Oplysninger omkring husets struktur, arbejdsforhold, åbningstider m.v. kan indhentes hos leder Jenny Jensen-Fangel, Harreslev Børne- og Ungdomshus, tlf. 0461 71805.
Ansøgning med relevant dokumentation stiles til:
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Norderstr. 76, 24939 Flensburg, eller mail: job@sdu.de.
Ansøgningsfrist: søndag den 19. april 2026.
